Livredderskolen

I samarbejde med TrygFonden Kystlivredning, startede vi for to år siden et børnehold, som fra januar til september træner hver anden fredag. Børneholdet skal være med til at udbrede livredderkulturen og sporten ved at give børn og unge et indblik i forskellige livredningsaktiviteter, heriblandt førstehjælp, rescueboard, svømning, surfboat og SUP.


Børneholdet er målrettet børn og unge i alderen 10-15 år, og alle kan være med da undervisningen tilpasses efter deltagernes niveau. 

Børneholdet træner indendørs ved Sundby bad fra januar til maj, hvorefter de træner udendørs ved Den Blå Foreningsby, Amager Strand. 


Børneholdets tredje sæson sættes i gang januar 2021, men er udskudt grundet Covid-19. Holdet er på nuværende tidspunkt fyldt, men hvis det har interesse, så er I altid velkomne til at kontakte os på kontakt@kbhlivredning.dk


Tilmelding til børneholdet foregår via linket nedenfor, samt ved overførsel af kontingentbetalingen til klubbens bankkonto hos Danske Bank, enten via kontooverførsel eller MobilePay. KLK's kontooplysninger hos Danske Bank reg. nr: 9570 Konto nr: 12132212 eller MobilePay 62142. Husk at skrive dit navn ifm. overførslen.